Corona-hjælpepakke
Brev fra Magistraten for Sundhed og Omsorg angående corona-hjælpepakke.
----------
Fra: MSO-Sundhed og Omsorg <post@mso.aarhus.dk>
Sendt: 19. maj 2020 09:01
Emne: Pressemeddelelse: Hjælpepakke til foreninger skal afhjælpe følgerne af corona
Hjælpepakke til foreninger skal afhjælpe følgerne af corona
Nu er der hjælp at hente til økonomisk trængte foreninger for seniorer i Aarhus. Med en omfordeling af midlerne i eksisterende puljer, vil rådmand Jette Skive give foreningerne tid og mulighed for at rejse sig efter krisen.
Rådmand for Sundhed og Omsorg er klar med en hjælpepakke til trængte foreninger for seniorer i Aarhus:
- Vi ser en række foreninger, som ikke har haft mulighed for at sikre deres indtægter under corona-pandemien. Samtidig er det netop dem, som har vist samfundssind og har hjulpet andre mennesker i en svær tid, så jeg synes det er på sin plads, at vi giver noget tilbage, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.
Hjælpepakken består af tre elementer, som tilsammen gør det muligt for foreningerne at rejse sig. Foreningerne har haft de sædvanlige driftsudgifter, men har måtte omlægge deres aktiviteter, så de kunne leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Samtidig har de ikke haft mulighed for at få indtægter fra deres sædvanlige indtægtskilder, som for eksempel genbrugsbutikker, kursusaktiviteter, sociale cafeer med videre.
- Det er helt fantastisk, at Sundhed og Omsorg kommer med dette tilbud til alle os, der laver frivilligt socialt arbejde. I Røde Kors kommer mange af vores indtægter fra <wbr>genbrugsbutikkerne, og vi kan se frem til et meget stort underskud som følge af corona-krisen. Så vi er <wbr>meget, meget, glade for dette initiativ. Det vil komme mange organisationer, som arbejder på det frivillige område til gavn, siger formand for Røde Kors, Aarhus, Knud Aarup.
Gentænker §18 midler og samarbejdsaftaler
Sammen med Sundhed og Omsorgs Frivilligråd vil rådmanden gentænke rammerne for uddelingen af §18-midlerne, som uddeles til frivillige sociale foreninger på seniorområdet. Her vil foreningerne i 2. runde 2020 kunne søge til de Coronarelaterede tiltag, de har sat i værk og til at få dækket eventuelle omkostninger i forbindelse med Corona.
Dernæst vil de omkring 40 samarbejdspartnerne, som har en formaliseret samarbejdsaftale med Sundhed og Omsorg; Folkekirken Aarhus, Røde Kors, Ældresagen og mange flere få mulighed for at udskyde ellers planlagte og aftalte aktiviteter i lyset af den nuværende situation.
Endelig bliver der fra Ensomhedsplanen for 2020 afsat 525.000 kr. som patientforeninger, seniorforeninger og sociale foreninger, der har indsatser på ældreområdet, kan søge. Midlerne bliver givet til at understøtte eksisterende eller iværksætte nye initiativer og aktiviteter, der kan modvirke ensomhed og isolation, som følge af Corona perioden.
- Selvom samfundet gradvist begynder at åbne, så er mange ældre mennesker stadig mere alene og isolerede, end normalt. Derfor skal vi holde hånden under dem, der tager sig af sårbare grupper i samfundet, siger rådmand Jette Skive.
Kontaktperson
Maj Morgenstjerne, kontorchef, Strategi og Udvikling, Sundhed og Omsorg. Tlf. 51715388
Link til pressemeddelelse.
.
Del dette:

Hermed den endelige indkaldelse med dagsorden til mødet, der foregår lørdag den 29. februar 2020 kl. 10:30 i N. J. Fjordsgade 2, lokale 2.4, 8000 Aarhus C. Her er indkaldelsen. Læs mere
Vi har modtaget følgende fra Aarhus Kommune - Kultur og Borgerservice.Prøv at se, om det har interesse. Har I de idrætsfaciliteter I skal bruge? Idrætssamvirket i Aarhus og Kultur og Borgerservice inviterer til offentligt...Læs mere
Kulturelle Samråd i Danmark inviterer hermed til årets Temamøde med temaet ”Kulturelle samråds udfordringer”.Det foregår i Mødecenter Odense 1. april 2020. Se programmet og tilmeldingsblanketten. -Læs mere
Kære alle, Så er det tid til det årlig repræsentantskabsmøde i Samrådet for Amatørkultur i Aarhus Kommune. Mødet afholdes i dagtimerne lørdag den 29. februar 2020 på N. J. Fjordsgade 2, 8000 Aarhus...Læs mere
Opdatering d. 13. januar 2020: På grund af for lav tilslutning bliver arrangementet udskudt til et senere tidspunkt. ------- Lørdag d. 1. februar 2020 har vi planer om at holde en festival med tema: Kultur-vækstlaget i...Læs mere
Opdatering d. 13. januar 2020: På grund af for lav tilslutning bliver arrangementet udskudt til et senere tidspunkt. ------- Kære medlemsforeninger, Vort primære formål i Samrådet for Amatørkultur i Aarhus Kommune er at...Læs mere
